- Forside
- City Hotels
- Marcussens Hotel
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Marcussens Hotel
Små mirakler på Vestfyn
Kort
Assens på Vestfyn er en gammel søfartsby, som i århundreder var overfartsted på den gamle hovedrute mellem København og Hamborg. Man sejlede fra Assens til Aarøsund på Jyllandssiden, og da Christian 4. i 1624 fik den glimrende idé at etablere et postvæsen i kongeriget og hertugdømmerne, var den vigtigste af de i alt ni postruter netop ruten mellem København og Hamborg via Assens.
Gennem århundreder har Assens været en by med mange rejsende, og den gamle poststation Postgården fra 1704 ligger stadig i byen og bruges i dag som søfartsskole af Fultonstiftelsen. Da den første Lillebæltsbro blev åbnet i midten af 1930 erne mistede Assens sin betydning som søfartsby, men gader, stræder og huse i den gamle søkøbstad er bevaret og giver byen sin særlige stemning den dag i dag.
Ved den gamle havn, hvorfra der stadig sejler en færge til Bågø, har Marcussens Hotel ligget i de sidste 110 år. Luften er frisk og brisen behagelig, atmosfæren på hotellet er uhøjtidelig, og i hotellets restaurant Pakhuset serveres god kvalitet til rimelige priser. Køkkenets udgangspunkt er sund livsstil og smagfulde sammensætninger med flittig brug af sæsonens gerne økologiske råvarer. Kort sagt: Under et besøg på Marcussens Hotel oplever man det ene lille mirakel efter det andet.
Hotellet er et godt alternativ til erhvervsarrangementer, møder og kurser, og når man har brug for en pause, har man både havnen, stranden og marinaen med de duvende sejlbåde samt gågaden lige uden for døren. Der er plads til selskaber på op til 200 personer lige fra barnedåb og konfirmation til firmafester og banketter.
Værd at vide
På Marcussens Hotel findes 33 velindrettede værelser med bad, arbejdsbord, tv samt trådløst netværk. Nogle af værelserne har udsigt over Assens Havn. I 2009 fik hotellet 6 splinterny værelser i et smukt istandsat, toetagers anneks. Man kan dase på stranden lige ved hotellet, men der er også gode muligheder for at fiske efter havørred, dykke, sejle og padle. Området er velegnet til cykel- og vandreture, f.eks. til nogle af de mange fynske slotte og herregårde.
33 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:00.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 200,-/ophold
Nærmeste vej/rute 313/307/168
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 40 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 40 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 50 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 150 m
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 50 m
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 5 km
Der er internetadgang på værelserne.
