Forvent at blive forvænt

Booking

Luk

Prinsen Hotel, Aalborg

Et åndehul i Aalborgs pulserende liv

Prinsen Hotel, AalborgPrinsensgade 14-16
9000 Aalborg
Tel.: 98133733
prinsen-aalborg@krohotel.dk
Hjemmeside

Kort

Bor man på Prinsen Hotel i Aalborg, så kommer man ikke tættere på Aalborgs centrum. Prinsen Hotel ligger lige over for Banegården og Busterminalen, og inden for særdeles overkommelig gåafstand ligger også Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborgs butiksstrøg og den bekendte Jomfru Ane Gade.

Alligevel er hotellet et åndehul midt i det pulserende liv i byens hjerte med masser af charme, hyggelig stemning og smilende betjening samt et veritabelt klenodie: en mere end 100 år gammel elevator, men den fungerer skam stadig upåklageligt!

Hotellets bar og café er et stilfærdigt mødested, hvor hotellets gæster gratis kan nyde en kop kaffe, te eller chokolade og låne en avis, mens man nyder sine drikkevarer. Endvidere står hotellets tv-stue åben for hotellets gæster, og også her er der gratis kaffe, te og chokolade, ligesom der er et lille bibliotek, hvor man kan låne en bog eller to at fordrive tiden med. Hotellets morgenbuffet serveres i morgenmadsrestauranten.

På grund af sin centrale beliggenhed egner Prinsen Hotel sig fortræffeligt til at udforske Danmarks tredjestørste by. Her har Spritfabrikkerne siden 1843 fremstillet den berømte akvavit, som har navn efter byen, her ligger Jens Bangs fornemme stenhus fra 1624 med den nærmest lige så berømte vinkjælder , og her findes Danmarks eneste museum, hvor man betaler entré efter vægt. Det er det underjordiske Gråbrødre Kloster museum, hvortil der kun er adgang via en elevator midt i Algade. Det foregår på den måde, at man kaster 20 kr. i elevatorens automat og så kører den ned under jorden, forudsat vægten ikke overstiger 250 kg!

Værd at vide
Prinsen Hotel råder over 38 værelser, alle med bad, kabel-tv samt gratis trådløst internet. Hotellet råder over 14 parkeringspladser i gården, som er til gæsternes rådighed efter først til mølle -princippet. Derudover er der flere parkeringshuse inden for gåafstand fra hotellet.

38 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
20 røgfrie værelser.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 50,-/døgn
Nærmeste vej/rute E45
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 6 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 50 m
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 100 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 10 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 2 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 6 km
Hotellet er beliggende i bycentrum.
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail