moments of happiness

Booking

Gl. Rye Kro

Kro med 400 års historie lige ved Himmelbjerget

Engang var Gl. Rye en betydelig by i Danmark og i middelalderen et vigtigt omdrejningspunkt for åndsliv og politik i hele kongeriget: Det var her ved den berømte Skt. Sørens Kilde, at der opstod et stort marked, hvortil rig og fattig valfartede fra hele Jylland, og det var her i Skt. Sørens Kirke, at Danmarks adel og gejstlighed satte hinanden stævne i 1534 for at kåre landets ny konge, Christian 3. Kun en del af den imponerende kirke er tilbage i dag, fordi dele af kirkeskibet og det oprindelige tårn blev nedrevet efter reformationen. Det nuværende tårn er fra 1912, men står på nøjagtig samme sted som det gamle tårn derfor ser det ud, som om det nærmest står og råber til resten af kirken.

Der har sikkert også været et gæstgiveri her på stedet i 1500-tallet, men den nuværende kro kan dog kun føre sin historie omkring 400 år tilbage i tiden. Kroen er restaureret med nænsom hånd, og i dag fremstår den med al nutidig komfort, uden at der er givet køb på svundne tiders stemning og atmosfære.

Hele området er rigt på historiske minder, og samtidig er vi tæt på Himmelbjerget i det midtjyske søhøjland, som H. C. Andersen var så betaget af, da han var på sin store Jyllands-rejse i 1859. Højland med skovensomhed , kaldte han det i sit kendte digt Jylland mellem tvende have . I Gl. Rye skal man foruden kirken huske at besøge Gl. Rye Mølle med det lille træskomuseum. Fra møllen er der vandrestier til udsigtspunkterne Galgebakken og Skovsbjerg og til Klostermølle ved Gudenåen.

Værd at vide
Værelserne ligger i en nyere gæstefløj og har alle bad, toilet og farve-tv. Der er indendørs opvarmet svømmebassin, solarium og aktivitetsrum. Endvidere dejlige opholdsstuer med tv og video på selve kroen samt to restauranter med et stort menukort. Beliggenheden i Søhøjlandet indbyder til udflugter til Silkeborg og til at udforske den flotte natur på og ved det 147 meter høje Himmelbjerg. Jyllands største sø Mossø er hjemsted for et rigt fugle- og fiskeliv, og der er således gode muligheder for at fiske, men også for at cykle og vandre på de afmærkede stier i skoven og langs søen.

20 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
4 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:00.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 0,-
Der er aftener med dans og musik. Lejlighedsvis
Der er mulighed for at benytte den indendørs swimmingpool. Den måler; 5x8 m
Nærmeste vej/rute 461
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 35 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 3 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 5 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 3 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 2 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 15 km
Der er internetadgang på værelserne.

Gl. Rye KroRyesgade 8
8680 Ry
Tel.: 86898042
rye@smalldanishhotels.dk
Hjemmeside

VærterAnker Ankersen

Se ophold

Kort

< Tilbage til søgning

Andre muligheder

SMALL DANISH HOTELS

Vejlevej 16
DK-8700 Horsens Tel. +45 75 64 87 00
info@smalldanishhotels.dk
CVR-nr. 30035615