- Forside
- Dansk Kroferie
- Hotel Dalgas
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Hotel Dalgas
Moderne hotel i verdens navle
Hotel DalgasStoregade 2
7330 Brande
Tel.: 97181300
dalgas@krohotel.dk
Hjemmeside
VærterMarianne & Arne Andersen
Kort
Hotel Dalgas ligger midt inde i det jyske hedeland i stationsbyen Brande, som selvfølgelig er verdens navle for dem, der bor her. Men Brande blev faktisk for år tilbage kendt over det meste af verden for sine gavlmalerier. Mange af dem findes stadigvæk og glæder øjet, når man færdes i gaderne. I Brande krydsede de to jyske diagonalbaner før i tiden hinanden, og mange af statsbanernes lokomotiver blev placeret i den store remise i Brande, der blev bygget i 1913. I dag er lokomotiverne væk, men de rustikke omgivelser i remisen danner nu rammen om et fantastisk kultur- og konferencecenter.
I Brande ligger det moderne familieejede Hotel Dalgas, der med sin nutidige og uformelle atmosfære appellerer til alle, der har brug for et pusterum fra hverdagens stress og jag. Hotellet har siden 1981 været ejet af Marianne og Arne Andersen, og i deres tid er hotellet blevet et fuldt moderne hotel med de faciliteter, som gæster i vore dage efterspørger. Navnet Dalgas er velvalgt, fordi det som bekendt var officeren og ingeniøren Enrico Dalgas, der stod i spidsen for hedens opdyrkelse i sidste halvdel af 1800-tallet.
I hotellets hyggelige restaurant kan man vælge mellem månedens 3-retters menu, spise à la carte eller nyde en gourmetmenu, der er tilpasset årstidens råvarer. Hotellets café hedder Café Albert, og her serveres i en afslappet atmosfære både frokostretter, lette retter, vegetarretter og desserter.
Brande var i årene omkring 2. verdenskrig centrum for en betydelig brunkulsindustri, og hotellet er derfor et fint udgangspunkt for en tur til de gamle brunkulslejer, som i dag er et særpræget naturområde, eller for en rask travetur i de ca. 4000 ha fredede skov- og hedearealer på Harrild Hede.
Værd at vide
Hotel Dalgas tilbyder 58 værelser, hvoraf 30 er nyrenoverede. Flere af værelserne er familieværelser med udgang til egen terrasse, og alle værelser har eget bad, tv og gratis trådløst internet. Weekendophold og golfophold (7 golfbaner inden for en halv times kørsel). Selskabs- og konferencelokaler. Brande er en charmerende lille handelsby med flere specialbutikker, og der er kun 2 km til en badesø og 300 meter til en indendørs svømmehal.
60 værelser med bad eller douche.
25 værelser med mulighed for ekstra opredning.
25 værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
47 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:30.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 50,-/døgn
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Nærmeste vej/rute 28
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 30 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 300 m
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 300 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 2 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 3 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 2 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.
Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.
