Forvent at blive forvænt

Booking

Luk

Låsby Kro

Kro som i mormors tid lige midt i Jylland

Låsby KroHovedgaden 49
8670 Låsby
Tel.: 86951766
laasby@krohotel.dk
Hjemmeside

VærterLena Poulsen/Zouhaier Amara

Kort

275 års erfaring med godt gammeldags gæstgiveri fornægter sig ikke. Låsby Kro har ligget i de bølgende bakker på landevejen mellem Århus og Silkeborg siden 1734, hvor kromand Christian Gylling fik kongeligt privilegium på krodrift.

I den gamle krobygning emmer de lavloftede krostuer af hygge og god atmosfære, og mormors køkken har ord for at traktere med god jysk mad fra før verden gik af lave. Det er en fornøjelse at sidde i de antikke stuer, og den gamle krosal er ført tilbage til den gamle stil, der minder om Blichers tid. Derfor hedder salen også i dag Blichersalen, og her kan man bl.a. nyde det dejlige bløde lys fra de originale kirkekroner, der oprindelig har hængt i Låsby Kirke.

Beliggenheden midt i det midtjyske Søhøjland gør, at det aldrig skorter på naturoplevelser. Der er gode fiskemuligheder i Gudenåen og i Himmelbjergsøerne, og hele 7 golfbaner ligger inden for en kort radius.

Låsby Kro egner sig fint til møder og konferencer med op til 200 deltagere og dertil kommer, at kroen har specialiseret sig i alternative mødekoncepter som møder under åben himmel og møder til søs, eksempelvis på Danmarks ældste hjuldamper Hjejlen . Kroen har også egen bus og arrangerer Bjergferie for seniorer. Fredage og lørdage er der ofte krobal med store musiknavne.

Værd at vide
I krobygningen råder kroen over 24 standardværelser i en stil, der passer til kroens alder og udseende, og hvor der er bad og toilet, tv og minibar. Endvidere er der 10 business værelser, der er renoveret i 2009, samt 5 VIP-værelser. I Det Gamle Bageri findes i dag 2 antik-suiter, og i huset E Bindstouw er der 3 værelser. Et ophold på Låsby Kro kan let kombineres med kanoture, cykelture, vandreture og sejlture på Himmelbjergsøerne, og der er kun kort afstand til f.eks. Jorn-museet i Silkeborg og til Århus med de mange museer og de små sjove butikker i det gamle latinerkvarter.

44 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
44 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:00.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 50,-/ophold
Der er aftener med dans og musik. Lørdage
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Udendørs swimmingpool ved hotellet. Den måler; 10x25 m
Nærmeste vej/rute 15/457
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 50 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 8 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 500 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 6 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 6 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 12 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.

Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail