- Forside
- Dansk Kroferie
- Tårs Hotel
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Tårs Hotel
En oplevelse rigere i hjertet af Vendsyssel
Kort
Da jernbanen mellem Hjørring og Hørby åbnede i 1913, var det naturligt at placere en station i Tårs, som med et par hundrede indbyggere var en af de større landsbyer på strækningen. Banen fik stor betydning for byen, og indbyggertallet firedobledes i årene indtil 2. verdenskrig.
Det var også banen, der skabte grundlaget for et hotel. Taars Hotel åbnede samme år som banen, og selvom jernbanen blev nedlagt allerede i 1953, eksisterer det familieejede hotel i bedste velgående og har på alle måder fulgt med tiden.
I dag som dengang ligger Tårs midt i et naturskønt område for foden af Jyske Ås, og som et kraftfuldt udtryk for byens fortid som jernbaneby kan man i Tårs se den norske kunstner Marit Benthe Norheims kunstværk De tilrejsende . Det består af 8 store figurer, der tilsammen danner en helhed, og ligesom byen selv rummer kunstværket mænd og kvinder, børn og voksne, humor og alvor, kunst og håndværk.
Hotellets køkken har et godt renommé og lægger vægt på gode og friske råvarer. Både menu- og vinkortet er værd at studere nøjere, og hver dag serverer kroen en god dansk ret til en særdeles fornuftig pris. Hotellet egner sig med sin beliggenhed i hjertet af Vendsyssel fortræffeligt som feriebase for dem, der vil udforske det nordligste Jylland. Derudover er hotellet velegnet til kurser, konferencer, udflugter, familiefester, salgsudstillinger og firmafester.
Værd at vide
Hotellet råder over 13 værelser (46 sengepladser), der alle har eget bad, toilet og satellit fladskærms tv. Der er to hyggelige restauranter, opholdsstue med legerum, café og to selskabslokaler med plads til 60-140 personer. Der er kort afstand til de mange nordjyske seværdigheder og gode muligheder for at besøge ravslibere, kunsthåndværkere og kerami-kere. Inden for en times kørsel er der 10 golfbaner, som hotellet har greenfee-rabataftaler med.
13 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
10 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 20:45.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 50,-/d
Nærmeste vej/rute 553
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 45 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 10 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 20 m
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 1 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 10 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.
Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.
