Slotte og herregårde som besøgssteder

I H. C. Andersens fodspor

Når man færdes rundt i Danmark, er der sjældent mange kilometer til det næste slot eller den næste herregård. De er en pryd i landskabet, og de er en umistelig del af vores kulturelle og arkitektoniske arv.

Slottene og herregårdene har spillet en vigtig rolle i Danmarks historie. Allerede i vikingetiden byggede stormændene de første store huse. I middelalderen kappedes adelen, gejstligheden og kongemagten om at bygge pragtfulde huse som et udtryk for deres magtposition. Flere af de ældste herregårde, som stadig er bevaret, var faktisk bispesæder – eksempelvis Dragsholm og Gjorslev på Sjælland og Spøttrup i Salling.

Typiske danske herregårde

Efter reformationen i 1536 blev en lang række af de bygninger, som vi i dag opfatter som typiske danske herregårde, bygget. Det gælder eksempelvis Egeskov på Fyn og Gisselfeld på Sjælland samt Hesselagergård og Borreby, ligeledes på hver sin side af Storebælt. Og lidt senere Clausholm ved Randers, Ledreborg, Lerchenborg og Bregentved på Sjælland – for nu blot at nævne nogle få stykker.

Som århundrederne er gået, dukker slottene og herregårdene igen og igen op i vores litteratur og i vores historie. En af dem, som nærmest blev ekspert i danske slotte og herregårde, var H. C. Andersen. Den verdensberømte eventyrdigter var i perioder på permanent rejse fra herregård til herregård, og hvor han kom frem, blev han modtaget med åbne arme og beværtet og feteret efter alle kunstens regler.

H. C. Andersens herregårdsbesøg

Gennem 30 år var H. C. Andersen således en hyppig gæst på Glorup på Fyn, hvor han fandt lange arbejdsdage i ensomhed med eftertænksomme vandringer i den mægtige park og om aftenen nød det hyggelige samvær med den grevelige familie. Indimellem blev greven ganske vist træt af at høre Andersen beklage sig over sin evindelige tandpine og trak sig tilbage til nogle af de andre gemakker – også selvom der ikke altid var fyret op i alle de mange rum i det store hus.

Også på Holsteinborg på Sydsjælland kom H. C. Andersen ofte – i alt 15 gange, og navnlig i de modne år var herregården hans foretrukne arbejdssted, hvor han havde sine faste værelser ved siden af kirken.

Adgang til parker og huse

Meget har naturligvis ændret sig siden H. C. Andersens tid, og i vore dage er herregårdenes kulturelle og oplevelsesmæssige mangfoldighed ikke kun tilgængelig for de få. Mange slotte, herregårde og parker er nemlig åbne for besøg. Parkerne er en væsentlig del af herregårdslandskabet og viser, hvordan man før i tiden mente, at naturen skulle arrangeres, så den indgik i en smuk harmoni med slottet eller herregården.

På de slotte og herregårde, hvor der er adgang, kan man blandt meget andet fornemt inventar opleve møbler fra renæssancen, barokken, rokokoen og klassicismen, og man kan se malerier af de slægter, som har ejet og boet på stedet. Fantasien kan få frit løb, når man færdes i de store sale eller finder de hemmelige løngange og skjulte døre – og enhver ordentlig herregård har naturligvis også mindst ét spøgelse. Det kan være rart at vide, at de hvide damer normalt er meget omgængelige, mens man skal holde sig langt borte fra brune og sorte damer...

De store slotte, som engang tilhørte Kongehuset, og som vidner om monarkiets lange historie i Danmark, ejes af den danske stat. Mange af dem er tilgængelige for offentligheden – f.eks. Kronborg og Christiansborg. Og det er også muligt at besøge nogle af de kongelige slotsparker, f.eks. på Frederiksborg og Fredensborg.


Du kan læse mere om de danske slotte og herregårde på foreningen Danske Slotte & Herregårdes hjemmeside - klik her