- Forside
- Om Small Danish Hotels
- Classic Hotels
Om Classic Hotels
Førsteklasses forkælelse
Hvis man har øjne og ører med sig, finder man hurtigt ud af, at næsten uanset hvor man befinder sig i kongeriget, kan der fortælles et kapitel af Danmarkshistorien rundt om næste vejsving, og det kræver ikke noget særligt udspekuleret kompas at sætte den rette kurs mod en kro eller et hotel, hvor en del af oplevelsen netop er, at man befinder sig i smukke historiske omgivelser. Her er flotte festsale, hvor det bedre borgerskab før i tiden dansede lanciers til den lyse morgen, og her er hvælvede kældre, som for mange århundreder siden blev brugt til at opbevare krydderier og vintønder, men som i dag er blevet til fascinerende restauranter med spændende menukort.
Mange måder at blive forkælet på
Forkælelse er mange ting – og som regel kan man på Classic Hotels kombinere flere former for forkælelse helt efter ens eget hoved. Det kan være en runde på en af de virkelig gode golfbaner, og flere Classic Hotels ligger da også lige ved siden af meget fine golfbaner – et par af dem ligger sågar lige midt på en 18-hullers golfbane.
Det kan også være den helt store tur i et wellness center, hvor man rigtig kan forkæle kroppen og alle sanserne. Bade, bassiner, saunaer, massagebehandlinger – en fantastisk verden, der bygger på vandets terapeutiske virkninger, som man kan møde på flere af hotellerne i Classic Hotels.
Unikke gastronomioplevelser
Forkælelse kan naturligvis også være en gastronomioplevelse af de absolut unikke. Hvert hotel i Classic Hotels har sit eget særpræg og sin egen individuelle charme. Men de har det til fælles, at de elsker at give gæsterne en førsteklasses oplevelse – også i restauranten. I køkkenet regerer nemlig dygtige og kreative kokke, der hver eneste dag anstrenger sig for at skabe spændende menuer, der får ganesejlet til at synge.
Kort sagt: Når man vælger Classic Hotels, er atmosfære og kvalitet i højsædet – både når det gælder hotellets indretning, komforten og menukortet.







